FAQ
1. Hvornår er det bedst at lave scanningen?
Det anbefales at få lavet scanningen mellem graviditetsuge 32 og 36. Hvis ønsket om en skulptur først opstår senere i graviditeten, er det intet problem – kontakt os, så finder vi en tid.
2. Hvordan booker jeg en aftale?
Du booker tid til scanning ved at kontakte os på instagram, mail eller mobil. Vi er fleksible i forhold til aftaler og du er velkommen til at skrive dine ønsker til tid, så ser vi om vi ikke kan få det til at passe.
3. Hvor foregår scanningen?
Scanningen foregår i Smørum, som ligger i hovedstadsområdet, kun ca. 20–25 minutter fra København. Vores placering gør det nemt at komme til klinikken både i bil og med offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder.
Der tilbydes også scanninger ude af huset. Hjemmescanning udføres efter aftale og mod betaling af kørselstillæg.
4. Hvordan foregår scanningen?
En scanning tager typisk 45 minutter. Selve scanningen af kroppen tager ca. 2-5 min. Der afsættes dog altid god tid til selve scanningen og til at gennemgå ønsker til det færdige udtryk, herunder valg af coating, fod og finish. Undervejs afprøves forskellige poseringer, så kroppen føles tryg og naturlig, og resultatet afspejler den ønskede stil.
5. Er jeg nøgen under scanningen?
Nej, det er ikke nødvendigt at være nøgen under scanningen. Det anbefales at have seamless trusser på for at opnå det bedste resultat. Valget omkring brysterne er helt individuelt: du kan scannes med naturlige bryster, med BH (som efterfølgende kan redigeres væk), eller du kan holde for brysterne under scanningen.
Det vigtigste er, at oplevelsen føles tryg og respektfuld. Hele scanningsprocessen er tilrettelagt med fokus på diskretion, omsorg og ro, så kroppen præsenteres smukt og du samtidig føler sig tryg.
6. Skal jeg medbringe noget?
Det er en god idé at medbringe en elastik eller hårklemme – hvis det bliver glemt, findes der nogle, der kan lånes.
7. Redigeres scanningen?
Vi kan smoothe/blødgøre ar, rynker, åreknuder, cellulite mm efterfølgende. Du kan fortælle dine ønsker for redigering.
8. Er det farligt at blive scannet?
Nej, det er ikke farligt at blive 3D-scannet. Den teknologi, der bruges i moderne 3D-scannere, kan sammenlignes med et almindeligt kamera, som blot registrerer overfladen af kroppen ved hjælp af lys. Der anvendes hverken røntgenstråler, magnetfelter eller andre former for skadelig stråling under en 3D-scanning.
En 3D-scanning er derfor en skånsom og sikker metode til at indsamle præcise mål og former af kroppen. Processen er hurtig, smertefri og helt kontaktfri.
9. Må jeg tage nogen med?
Ja, du må gerne have fx. din kæreste, veninde eller mor med dig.
10. Hvordan betaler jeg?
Du kan betale med MobilePay eller kontant.
11. Hvornår er min skulptur færdig?
Den forventede leveringstid er 6–8 uger fra den gennemførte scanning. Når figuren er færdig, kan den enten afhentes personligt eller sendes med fragt, alt efter hvad der passer bedst.
12. Kan man købe et gavekort?
Ja, selvfølgelig. Vi kan sende et digitalt gavekort. Se mere under vores gavekortside.
13. Laver I kun graviditetsskulpturer?
Nej, vi laver også gerne forælder-barn-skulpturer og kropsskulpturer generelt. Det kan for eksempel være, hvis det ønskes at forevige en særlig konkurrenceform, eller hvis du står over for en større kropsforandring fx. ved fjernelse af brystet grundet brystkræft.
14. Hvad er figuren lavet af?
Figuren printes på vores 3D printer, og vi bruger bionedbrydeligt PLA plastik som er produceret i EU.
